4 feb. 2027, 17.30
Dinnerkoncert med DODO synger Benny Andersen
Dodo synger Benny Andersen
Kan Svante være en kvinde? Det spørgsmål – og andre observationer om kvindelige Svanters genvordigheder – kan du få svar på, når du oplever Dodo og hendes fortolkninger af Benny Andersens “Svantes viser”.
I 2009 stødte Dodo ind i Benny Andersen i forbindelse med et projekt for UNICEF, hvor Benny og Dodo optrådte sammen. Efter utallige opfordringer og en længere proces udkom i 2011 det første soloudspil fra Dodo i form af albummet “DodoBennyBossa”.
Dodo var faldet pladask for Svante-visernes humoristiske sortsyn, som musikalsk talte helt naturligt ind i bossanovaens melankolske og jazzede tone.
Siden har hun, indimellem sit arbejde med Dodo & the Dodos, optrådt med et udvalg af de klassiske Svante-viser fra hendes første, lunt swingende soloalbum.
Det bliver en aften i bossanovaens tegn, i Benny Andersens tegn og i de kvindelige Svanters tegn!
Med sig har Dodo Jeppe Holst (guitar) og Jens Rud (bas, percussion).
Før koncerten serveres en velkomstsnack samt en 2-retters koncertmenu.
2-retters koncertmenu (hovedret og dessert)
Ønskes vegetarisk menu, send venligst mail til event@schiller.dk
17.30 – Dørene til barområdet åbner
18.00 – Salen åbner, og bordene er klar
18.30 – Middagen serveres
Efter middagen – Dodo går på scenen
Ca. 22.00 – Koncerten slutter
Gratis parkering er inkluderet i billetprisen på P-pladsen ved Nannasgade 28.
Cookies
Ved brug af denne side accepteres brug af cookies.
Du kan læse mere om cookies under vores privatlivspolitik.